tirsdag den 23. juni 2009

Sjaelenes Cirkel

Foer spanierne kom og koloniserede Nicaragua, var Isla de Ometepe en hellig oe, som var forbeholdt begravelser og ofringer for konger og andre hoejtagtede maend i indianersamfundene.
Det er en meget smuk oe midt i den stoerste soe i Mellemamerika, Lago de Nicaragua. Oeen bestaar af to vulkaner, som er er bundet sammen af den forlaengst stoerknede lava i mellem dem. Lavaen skaber gode vaekstbetingelser, saa over alt er der groent og frodigt.


Vi kom med den sidste faerge derover fra San Jorge. Om bord var blandt andet et par biler, en bulldozer, en 20-30 nicaraguanere og os. Vi kom i snak med Victor, en ung fyr, som viste sig at vaere guide paa oeen. Han hjalp os hurtigt med at finde et sted at overnatte paa oeen OG et gratis lift dertil. Ombord var nemlig ogsaa ejeren af et af de smaa hoteller taet ved havnen.

Naeste morgen fulgtes vi med fire amerikanere paa en guidet tur med Victor. Det var virkelig godt. Han fortalte os om oeens historie som hellig gravplads. Vi saa en af de store, gamle sten, som indianerne har beskrevet oeen paa i tegninger og symboler.

Dengang hed oeen Sjaellenes Cirkel eller Aandernes Cirkel eller noget i den retning. Det var nemlig her, de sikrede en god reinkarnation for deres konger og andre vigtige maend.

Oeen var ubeboet. Et stort helligt omraade med gravpladser, templer og offersteder. 30 dage efter en kongelig begravelse med diverse ofringer til livets gud og andre ritualer, sejlede indianerne tilbage til den doede. De jordiske rester - som nu fyldte en del mindre - skulle nemlig over i en urne formet som en livmoder. Saa er han ogsaa klar til naeste foedsel igen. Smart.

I dag er oeen et populaert turistmaal, og vi talte blandt andet med Oscar, en aegte nicaraguansk turist, da vi ventede en halv soendag paa at komme tilbage til fastlandet. Han var rigtig soed og hjaelpsom og meget ivrig efter at fortaelle om politik og oekonomiske konflikter i landet.

Ved faergen moedte vi ogsaa vores naeste lift: et soedt amerikansk kaerestepar i 30'erne, som havde en lejet bil ventende paa dem i San Jorge. De skulle heldigvis ogsaa lige til San Juan del Sur for en overnatning, og vi ville gerne sydpaa for at komme videre til Costa Rica. Det var den oeferie.

Hov - en lille kroelle paa historien med bulldozeren fra faergen. Vi moedte den nemlig igen naeste morgen, da vi skulle ud paa tur paa oeen. Den var ved at rydde en vej, som blev begravet i et ordentligt bjerg af lavasten for et par dage siden under et stort regnskyl. Biler og busser maatte paent holde og vente, til der blev en lille, bumpet passage gennem lavamuren. Alle ud af bilen, og hel forsigtig koersel. Yes, vi kom igennem. Og DET var saa den oeferie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar