Fint besoeg ved Panamakanalen

Et af de planlagte hoejdepunkter paa turen er Panamakanalen. Den 80 kilometer lange vandrute sluser kaempestore containerskibe op over den smalleste sted i Mellemamerika til Panamas indsooer og saa ned igen paa den anden side. En stor bro af vand, som afhaenger af de store maengder regn, landet faar her i vintertiden.

Det var bestemt et imponerende syn. Et kaempe bjerg af containere floed stille og roligt - helt majestetisk - igennem porten og ind i slusen. Saa sivede vandet langsomt ned i den naeste sluse, saa vandstanden blev udlignet og skibet sank ganske langsomt. Naeste port aabnes, og kolossen glider videre frem - godt hjulpet er de forholdsvis smaa lokomotiver forbundet til skibet paa begge sider af slusen. For og bag.

Mange mennesker var samlet for at se det store skib blive foert ned fra platauet og sluppet ud i Stillehavet. Men pludselig vrimlede det med asiatier med store kameraer. Det var som at vaere taet paa den lille havfrue gange hundrede. Og saa flokkedes de omkring nogle maend i fine jakkesaet, som blev foert over paa den anden side af slusen for at faa den ekstra gode udsigt over kanalen.

Heldigvis fandt vi en, der kunne tale rigtig godt engelsk, og han forklarede os, at det var en hel delegation fra Taiwan, som var i Panama i anledningen af indsaettelsen af den nye, liberale praesident. Faktisk var det ham, der havde arrangeret turen. 169 mennesker i alt, heriblandt 39 journalister, en praesident, en raekke ministre og en hel del sikkerhedsfolk fra Taiwan havde han med sig.

Den taiwanske praesident naaede desvaerre ikke ud til slusen til dette arrangement, men vi fik udpeget transportministeren, som stod hoejt oppe og kiggede paa det store skib, som var paa vej ind. Det var naturligvis et skib fra det store taiwanske fragtfirma, Evergreen. En vigtig del af den firedagelange pressetur i Panama.

I oevrigt var pressechefen rigtig rar og meget nysgerrig. Hans kone rejste igennem Danmark for fire aar siden, men han havde aldrig selv vaeret der, og vi skulle helt bestemt komme til Taiwan snart.

Jeg tror maaske, jeg saa den taiwanske praesident og hans kone omgivet af sikkerhedsfolk lidt senere, da centeret omkring slusen var ved at lukke, men jeg er ikke sikker. Har ikke lige faaet tjekket op paa de asiatiske praesidenter fornylig, desvaerre.

Vild med vand

Nu har jeg forstaaet forskellen paa ¨river rafting¨ og ¨white water rafting¨. Efter en ni timers bustur fra Costa Ricas hovedstad, naaede vi til det nordlige Panamá, og besluttede at blive et par dage i Bouquete, en hyggelig lille by i et meget smukt omraade lidt oppe i bjergene.

Herfra tog vi med paa en white water rafting tur sammen med en god blanding amerikanske turister. Nogle meget rutinerede, nogle helt nybegyndere - lige som os.

¨White water¨ betyder, at vandet er skummende hvidt, fordi floden er fyldt med store sten, der skaber vilde, brusende boelger overalt. Det gaelder ikke mindst for Chiriquí Viejo, som vi begav os ud paa. Vandet var meget voldsomt, fordi det regner saa meget nu. Derfor kunne vi heller ikke finde en tur, der var mindre end en klasse tre - og nogle steder fire - paa en skala fra et til fem, hvor fem er sindssygt.

I en stor oppustet gummibaad vaeltede vi bare rundt ned ad den brusende flod. Nogle steder var vandet helt stille og roligt - det var ¨river rafting¨- andre steder blev baaden hevet helt ned i boelgerne for efterfoelgende at blive skubbet helt op paa en boelgespids og hen over de store sten paa bunden.

Vi kom i en baad med en erfaren panamaner, en guide og en amerikansk kvinde i 50'erne, som havde sine to smaa nevoeer med ud i verden. De var meget entusiastiske, men ikke spor erfarne. Pludselig blev baaden suget ned i en hvirvelstroem og saa smidt op i hoejre side, hvor jeg sad. Soeren, tanten, panamaneren og den yngste af drengene blev smidt ud af baaden.

Inden turen havde vi selvfoelglig faaet at vide, hvad man skal goere, hvis det sker. Guiden fik ogsaa hurtigt den lille ombord igen, og den aeldste af nevoeerne bjergede sin tante ombord, som godt nok ikke var saerlig glad, og svaergede, at det her bestemt var hendes sidste tur!

Soeren blev fisket op af den anden baad og tilbageleveret lidt senere i roligere vand. Han klarede det heldigvis ret godt. Slog sig kun lidt paa knaeene i de stenfyldte boelger, og roede frisk videre.

Den sidste del af turen var mere afslappet og rolig. Puha. Men det var en rigtig god tur. Det er bestemt en god maade at opleve den vilde og voldsomme natur paa. Derudover er det jo utrolig smukt bare at flyde med floden og se de mange flotte traeer og sjove dyr, som klatrer, kryber og flyver rundt helt uforstyrret omkring os.