Jorden ryster under os

Da vi boede hos Margarita i Antigua, Guatemala, oplevede vi et lille jordskaelv. Foerst var vi lidt i tvivl om, hvad det var. Gulvet og vaeggene rystede ganske kort - maaske et par sekunder eller fire. Men i nat var vi ikke i tvivl.

Vi laa i sengen paa vores hotel i kystbyen La Ceiba, Honduras, og var egentlig klar til at sove, da alting under os begyndte at ryste. Det raslede i hele hytten, og det foeltes som om, der stod fem mand med en betonryster ind mod murene i hotellet. Og de blev ved, skruede op for styrken og blev ved. Hvertfald 20 sekunder, tror jeg. Det foeltes som ret lang tid, og saa var det bare ovre. Helt stille. Helt maerkeligt.

Ude paa gaden kunne man hoere mandestemmer. De raabte frem og tilbage over gaden. Jeg kiggede ud ad vinduet, men kunne ikke se noget forandret. Bare en smadret baggaard fyldt med smaa bliktage og vaeltede skraldespande. Men det er ikke anderledes, end det plejer at vaere. Det er jo Mellemamerika. Et tag er et tag, og affald er noget, man smider fra sig, naar man ikke skal det bruge det til noget laengere.

Saa kom efterskaelvet. Lidt voldsommere end det korte i Guatemala, men ikke meget. Vi var nok bare mere opmaerksomme paa det nu.

Et kvarterstid efter bankede det paa doeren, og en mand fra hotellet spurgte os, om vi var "listo". Vi skulle goere os klar til at forlade hotellet, hvis han kom tilbage. Saa vi pakkede vores ting sammen og tog toej paa. Helt underlig fornemmelse. Der var jo helt stille igen. Der skete heller ikke mere, saa vi vaagnede med toejet paa og alting i behold.

I dag kan vi laese i avisen, Tiempo, at jordskaelvet maalte 5,7 paa Richterskalaen, og at epicentret laa 3o km fra La Ceiba ude i vandet. Der er ingen tilskadekomne, men den 28. maj i aar oplevede de et jordskaelv paa 7,3, og da var der seks mennesker, der doede. Denne gang er der kun et par mure i nogle huse, der er faldet sammen.

Ej, hvor jeg synes, det var vildt. Og hvor var det lige tilfaeldigt, at vi skulle vaere saa taet paa epicentret. Og lige nu. Vi er jo bare paa vej ud mod Roatán, en af dykkeroeerne ud for Honduras. Jeg er meget fascineret af de enorme kraefter i jorden, og saa er jeg bare mega heldig at faa lov at opleve to slags: baade vulkaner og jordskaelv. Sejt.