El Salvador er et af de mindre lande i Mellemamerika. De bruger US Dollars - rigtig dejligt for os, for saa kunne vi lige haeve lidt ekstra og fylde noedlageret op. Det er ALTID godt at have lidt ekstra penge i bagagen. Det oplevede vi isaer ved graenseovergangen til El Salvador.
Vi vaagnede kort foer graensen til El Salvador og blev helt overrumplede af en syv-ti mand uden for bussen, som ville have 20 US dollars for at lade os komme ud af Guatemala. Helt forvirrede og intetanende skyndte vi os at toemme vores lommer for penge, men der var ikke nok. Vi anede jo ikke, at det kostede saa meget at komme over, og vi proever jo at bruge de sidste penge i et land, inden vi tager videre til en ny moentenhed. Heldigvis havde Soeren en 20 dollarseddel i sit hemmelige rum i rygsaekken, saa vi fik lov at passere.
Bagefter sad vi helt forbloeffede og forvirrede i bussen og oenskede aahh saa inderligt, at vi ikke ogsaa skulle betale noget for at komme ind i El Salvador. Vi havde kun en eneste endollarseddel tilbage. Ups!
Heldigvis skete der ikke mere. Ved graensen ind til El Salvador kom der bare en paskontrolloer og et par sygeplejersker, som ville vide, om vi slaebte svineinfluenza med ind i deres land. Det gjorde vi ikke, saa vi fik lov at rejse videre. Vi skyndte os naturligvis ind i den foerste og den bedste ATM (haeveautomat) og haevede saa rigeligt med dollars. Nu har vi et stort lager fordelt i bagagen.
Vi vaagnede kort foer graensen til El Salvador og blev helt overrumplede af en syv-ti mand uden for bussen, som ville have 20 US dollars for at lade os komme ud af Guatemala. Helt forvirrede og intetanende skyndte vi os at toemme vores lommer for penge, men der var ikke nok. Vi anede jo ikke, at det kostede saa meget at komme over, og vi proever jo at bruge de sidste penge i et land, inden vi tager videre til en ny moentenhed. Heldigvis havde Soeren en 20 dollarseddel i sit hemmelige rum i rygsaekken, saa vi fik lov at passere.
Bagefter sad vi helt forbloeffede og forvirrede i bussen og oenskede aahh saa inderligt, at vi ikke ogsaa skulle betale noget for at komme ind i El Salvador. Vi havde kun en eneste endollarseddel tilbage. Ups!
Heldigvis skete der ikke mere. Ved graensen ind til El Salvador kom der bare en paskontrolloer og et par sygeplejersker, som ville vide, om vi slaebte svineinfluenza med ind i deres land. Det gjorde vi ikke, saa vi fik lov at rejse videre. Vi skyndte os naturligvis ind i den foerste og den bedste ATM (haeveautomat) og haevede saa rigeligt med dollars. Nu har vi et stort lager fordelt i bagagen.
Vi tog straks videre fra hovedstaden, San Salvador, til den naermeste og populaereste kystby, La Libertad. Friheden. Totalt surfersted. Hotellet var ogsaa fyldt med unge, solbraendte europaerere og nordamerikanere og deres vaade surfboards.
Foerste dag noejedes vi med at bade i de kaempe boelger og se lidt paa byen, men soendag fik vi et par timers surftraening med hjaelp fra en garvet surfer. Mandag lejede vi et board en time og skiftede halvejs.
Det er virkelig haardt. Faktisk er noget af det haardeste at komme ud gennem alle de voldsomme boelger. Ind skal man nok komme. Man bliver naermest suget ind mod kysten baade i og mellem boelgerne. Og saa er det rigtig svaert at faa rejst sig op paa boardet. Jeg naaede kun til at staa paa knaene. Hver gang jeg proevede at stille mig paa foedderne, gik det helt galt. Jeg skal vist traene lidt mere intensivt.
Men det var nu sjovt nok alligevel. Jeg ELSKER boelger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar