tirsdag den 19. maj 2009

Guatemala og de rigtige indfødte

En tidlig morgen fra San Ignacio blev vi kørt over grænsen til Guatemala og op til Tikal – den største samling mayaruiner i Guatemala og hele Mellemamerika for den sags skyld. Det var fantastisk flot. Og meget varmt.


Vi overnattede i El Remate på et meget lille ”hotel”. Næsten løbet tør for kontanter i en virkelig lille flække, hvor ingen taler engelsk. Så det var frem med parløren og ud og kigge efter madsteder, som tog imod ”tarjeta de crédito”. Mit spansk er desværre blevet rigtig ringe efterhånden. Jeg ser meget frem til et ordentligt spanskkursus. Søren er ret god til sammenligning. Heldigvis.

Vi havde lige nøjagtig penge nok til at købe en flaske vand og komme med bussen sydpå begge to.


I Santa Elena blev vi straks fundet af nogle fyre, som gerne ville have os med i en ”bus” - vist mindre officiel end den første – hele vejen til Coban. Vi troede ellers ikke, vi kunne nå så langt på en dag, og vi havde stadig ingen penge. No problemo. De stoppede bare ved nogle forskellige hæveautomater, indtil vi fandt en, der virkede.

Så nu sidder vi i Coban. En temmelig stor by, egentlig, som åbenbart har været meget tyskdomineret engang. Den er fin. Vi kom i går aftes, og vi har taget to overnatninger. Det er meget rart lige at kunne slappe lidt af og tage rundt og se noget uden hele oppakningen.


Vi er lige kommet hjem fra Lanquin – en charmerende lille by med et stort marked og masser af liv. Lige derved ligger der nogle dybe drybstenshuler, som vi var inde i. Meget langt inde. Selvom vi vendte om længe inden, det elektriske lys hørte op. Der var mega glat og temmelig klamt egentligt. Men det var også flot og fascinerende.


Det sjove er at komme med de små busser, hvor alle de lokale mokker sig rigtig godt sammen. Så kommer der lige en svedig mand og hans otteårige søn ind og lægger sin sav og sin machete under vores fødder. Nu skal de hjem til mor og de mange andre børn efter en hård dag i skoven.
Jeg glæder mig til at komme til Antigua og de andre små byer omkring Lago de Atitlan. De skulle være endnu mere indianer-agtige. Og så må jeg simpelthen have mig noget farverigt indianertøj. Det er helt fantastisk spraglet og detaljeret, det tøj, kvinderne går med. Jeg vil også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar