Skilsmisser, skolepenge og samfundsforhold

Jeg taler ikke så meget spansk, men jeg forstår faktisk temmelig meget – mere end jeg havde regnet med. Første dag på spanskskolen havde jeg en lærer, som næsten ikke kunne engelsk, så vi talte kun spansk. Det vil sige, hun talte en hel masse, og jeg spurgte bare lidt, når jeg ellers lige kunne få et spørgsmål sat sammen. Ud over at terpe verber, fik jeg lige en lille samfundslektion og lidt livshistorie oven i købet.

Aura, som hun hedder, er enlig mor, hvilket er meget normalt. Over halvdelen af alle guatemalanske ægtepar bliver skilt, og bagefter er det ofte kvinden eller kvindens forældre, som hænger på børnene. Derfor begynder kvinderne også at få færre børn, for de kan ikke selv passe dem, når manden er skredet til fordel for en yngre kvinde.

Det er i øvrigt min erfaring indtil nu, at de voksne mænd ofte har mindst et tidligere ægteskab og en hel del børneflokke rundt omkring. Det lader til at være kulturen både i Belize og Guatemala. José fra Belize, som vi kørte med til San Ignacio, har børn med tre kvinder, hvad han ved af, som han siger. Han betaler børnebidrag, men han ser vist kun nogle få af dem. Julio, som er en af spansklærerne her i Antigua, Guatemala, har syv børn i alt, og ser faktisk de fleste af dem mindst en gang om ugen.

Fra og med 2009 er staten i Guatemala begyndt at betale de første seks år af børnenes skolegang, heldigvis. Sidste år var det omkring 40 % af børnene i Guatemala, der gik i skole. I år er det omkring 70 %. Tallene stammer fra Aura, som arbejder som skolelærer udover spansklærer, så de skal nok tages med et gran salt, men jeg tager hende som en ret pålidelig kilde.

Problemet for de sidste 30 % er slet og ret fattigdom, for selv om skolen nu er gratis, koster det mange penge at sende børnene i skole. Først og fremmest mister forældrene deres arbejdskraft. Det er ulovligt at arbejde, før man bliver 18 år i Guatemala, men rigtig mange børn arbejder alligevel helt fra de er meget små. De står og sælger mad og ting på gaden, eller de går med far i marken og skoven.

Udover den mistede arbejdskraft og indtægtskilde, koster det også en del at købe udstyr til et skolebarn. De skal have papir, bøger, blyanter og en uniform ikke mindst. Det kan sagtens koste 500 quetzales for et semester, og mange guatemalanere tjener kun 1200 quetzales om året. Det er altså meget, der skal spares sammen i løbet af et år. Især hvis familien har flere børn, hvad de altid har. Især på landet er det normalt at have 6-8 børn, mens byfamilier efterhånden kun tæller 3-4 børn. Men så er der også stadig brug for mere end to hele årsindkomster, hvis alle børnene skal i skole.

Es muy triste, som Aura siger. Selv klarer hun sig ret godt, selvom hun er alene med to drenge. Det var svært, dengang de var små. Nu er det lettere, fordi de kan klare sig selv om dagen, mens hun arbejder. Den ældste er 16, men ser ældre ud, forklarer hun. Derfor kan han arbejde i hendes vens rejsebureau uden problemer, så han kan tjene lidt lommepenge ved siden af skolen.

Det var vist nok om samfundsforholdene for denne gang.